Striber På Langs Sweater strikkes nedefra og op i et 4 r, 4 vr-ribmønster. Ærmerne strikkes ved at samle masker op langs armåbningen og strikke rundt på en lille rundpind eller med strømpepinde. I halskanten strikkes til sidst en dobbelt ribkant. Striber På Langs Sweater er dermed næsten monteringsfri.
Da Striber På Langs Sweater strikkes i rib, vil den, mens man strikker den, trække sig meget sammen. For at opnå de rette mål og strikkefasthed er det derfor vigtigt, at sweateren dampes og/eller vaskes inden brug. Du kan stryge sweateren med et vådt håndklæde over (stryg ikke direkte på sweateren med mindre du har et særligt dampstrygejern), mens den strækkes ud til de rette mål (brug målebånd! Se forsiden for mål). Sweateren vil holde sig i denne form, hvis du gør det grundigt og lader den tørre fladt. Når sweateren skal vaskes, skal den efterfølgende ligge fladt og tørre, idet den trækkes ud til de rette mål i våd tilstand.
Lav en strikkeprøve, som du damper, for at tjekke strikkefastheden, inden du går i gang med sweateren.
Størrelsesguide
Striber På Langs Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 114 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 24 cm.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Overvidde:
105 (114) 122 (130) 139 (147) 156 (173) 181 cm
Hel længde:
59 (61) 62 (65) 70 (71) 73 (75) 76 cm
Strikkefasthed:
19 masker x 26 pinde i ribstrik (4 r, 4 vr) efter vask og blokning = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm og 4,5 mm (40 og 80 eller 100 cm)
Strømpepinde 4 mm
Garnforslag:
250 (300) 300 (350) 350 (350) 400 (400) 450 g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m)
sammen med
150 (175) 175 (200) 200 (200) 200/225 (225) 225 g Manada fra Pascuali (25 g = 200 m) eller
125 (150) 150 (175) 175 (175) 175 (175/200) 175/200 g Silk+Kid Mohair fra Onion (25 g = 240 m)
Hvordan beregnes forbruget til et alternativt garn? Se her.
Garnomregner
Tjek de 3 vigtige ting før du laver beregningen
Originalt garn
Opskrift angiver gram i alt for din størrelse.Løbelængde er meter pr gram
Alternativt garn
Løbelængde for alternativt garn meter pr. nøgle.Der skal bruges: nøgler
Resultatet er altid rundet op til nærmeste hele antal nøgler.
Beregningens gyldighed er forudsat, at strikkefastheden overholdes.