Leveringstid 1-3 hverdage.

Sådan beregner du forbruget til et alternativt garn

GARNOMREGNER

Ønsker du et alternativt garn – sådan skifter du

Vil du gerne bruge et andet garn end det, der anbefales i den skønne opskrift, du er faldet for?

Du vil bare SÅ gerne strikke den, men er i tvivl om, hvor meget garn du skal bruge af det garn, du helst vil strikke den i.

Fortvivl ikke! Hos GarnLyst vil vi gerne gøre det let for dig.

Hos GarnLyst fokuserer vi på, at vores garn er bæredygtigt. Det er derfor ofte nødvendigt for os, at benytte et alternativ til det oprindelige garn i en opskrift. Vi har derfor udviklet vores egen garnomregner netop til det formål, som vi stiller gratis til rådighed for dig.

Inden du tager vores garnomregner i brug, er det nødvendigt, at du er opmærksom på følgende 3 ting:

  1. Garntypen
  2. Pindestørrelsen
  3. Strikkefastheden

Garntypen

Vi anbefaler, at du bruger samme garntype som angivet i opskriften. Dvs. hvis opskriften bruger uld, så anbefaler vi, at du også bruge uld som alternativt garn.

Du kan dog sagtens skifte til en anden fibertype, men vær opmærksom på, at det kan give et andet udtryk på det færdige projekt. Skifter du eksempelvis fra uld til bomuld, vil det færdige resultat virke tungere. Det er typisk at fibre fra dyr virker lettere, end fibre fra planter.

Pindestørrelsen

Det næste du bør kigge efter, når du vil skifte til en anden garn, er pindestørrelsen. Er den vejledende pindestørrelse i opskriften eksempelvis str. 3,5 mm, så kig efter et alternativt garn, hvor den anbefalede pindestørrelse også er 3,5 mm.
Den anbefalede pindestørrelse finder du på banderolen på garnet eller i beskrivelsen af garnet hos producenten eller på en hjemmeside for en webshop, som sælger garnet.

Strikkefastheden

Når du har fundet et alternativt garn i den fibertype, du ønsker at strikke i og i den anbefalede pindestørrelse, er det nu tid til at kigge på strikkefastheden, dvs. antal masker og pinde der går på 10 x 10 cm.
Du skal finde noget garn, der ligger så tæt på som muligt på strikkefastheden i opskriften på det oprindelige garn. En forskel på +/- 1 maske pr. 10 cm er fint.

Lav en lille strikkeprøve i det alternative garn inden du starter på dit strikkeprojekt. Her kan du få en fornemmelse af udtrykket og finde ud af, om det alternative garn passer til opskriften.
Husk du kan altid justere strikkefastheden ved at gå op eller ned i pindestørrelsen. Har du for mange masker på de 10 cm skal du op i pindestørrelse, og har du for få masker, skal du ned i pindestørrelse.
Prøv at ændre med ½ pindestørrelse op eller ned indtil du rammer strikkefastheden i opskriften.

Benyt vores gratis garnomregner

Den sidste udfordring: Hvor mange garnnøgler skal du bruge til dit projekt?

Du kan selvfølgelig blive ved med at bruge lommeregneren, men vi synes, det er besværligt, for hvordan er de lige man gør?

Vi har gjort det nemt for dig med garnomregneren. Udfyld felterne og garnomregneren gør arbejdet for dig.

Garnomregner

Originalt garn

Opskrift angiver  gram i alt for din størrelse.

Løbelængde pr. nøgle  gram er meter.

Alternativt garn

Løbelængde for alternativt garn  meter pr. nøgle.


Der skal bruges: nøgler

Resultatet er altid rundet op til nærmeste hele antal nøgler.

Beregningens gyldighed er forudsat, at strikkefastheden overholdes.

Ved spørgsmål er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.