
Den fine, men afslappede ELLNA-cardigan er strikket top-down og er monteringsfri. Et vifteformet blondemønster dækker bærestykket og udviskes langsomt ned langs ærmerne og kroppen. Et hulmønster løber ned til den ribstrikkede kant på kroppen og ærmerne. Når bærestykket er færdigt, sættes maskerne til ærmerne til hvile, og kroppen strikkes færdig separat. Ærmerne strikkes derefter i omgange. Ærmerne er let forkortede. ELLNA er designet til at blive strikket i dobbeltgarn med en tråd af hver: Pascuali Forest og Manada.
Størrelser:
XS/S; [M/L og XL/XXL]
Brystmål: (mål direkte på kroppen)
74 - 82; [90 -98; 107 -119] cm.
Overvidde: (cardiganens færdige mål, halv omkreds)
Ca. 47 [54; 63] cm
Længde:
54,5 [58,5; 62,5] cm
Garnforbrug:
Pascuali Forest
Pascuali Manada
Modellen er strikket i farve A 103 sand og farve B 206 powder
Vejl. pinde:
Rundpind nr. 3,5 mm (60 cm)
Rundpind nr. 4,0 mm (80 - 100 cm)
Rundpind nr. 4,0 og 4,5 mm (40 cm) eller strømpepinde, eller pinde der giver målene på strikkeprøven
Pind 3,5 mm til italiensk opslag og aflukning
Øvrigt:
Maskemarkører, maskewirer, 5 knapper (2 cm i diameter), monteringsnål og saks.
Strikkekittet indeholder garn og opskrift.